Rød nattehimmel
For anden gang på vores road trip langs USA’s vestkyst tager vi chancen uden at have reserveret hotel. Men forgæves. Eller næsten…
Foran en trucker får vi byens sidste ledige motelværelse. Og så på en mandag uden for højsæsonen? Hvad sker der?
“Folk valfarter hertil på grund af branden”, oplyser receptionisten. “Branden?” Det løber koldt ned af ryggen på mig.
“Ja, den store skovbrand oppe nordpå. Har I ikke hørt om dén?” Øh, næh, vi har kørt i bil….
Som en guide, der viser de måbende turister byens seværdigheder, peger han på tv-skærmen i receptionen. Vi når lige at se voldsomme billeder af træer i flammer, før næste nyhedsindslag om Donald Trumps ønske om en mexicansk Berlinmur toner frem på skærmen.
Jeg kigger på børnene, der ser ængstelige ud, mens jeg forsøger at berolige dem med de få oplysninger, jeg har opsnappet.
Det brænder et sted i oplandet, hvor vi allerede har været. Så der var ingen grund til bekymring.
Nej, branden kommer ikke herned.
Nej, vi behøver ikke være bange.
Vi går en aftentur for at hente kaffe til den trængende. Luften er tung. Himmelen er rød.
På tv ser vi billeder af brændte skove og ikke længere eksisterende huse med udsigt over tørlagte vandløb. 100 km nordøst (48 km i luftlinje) fra vores trygge senge – en helt anden retning og en del tættere på end først antaget – er 585 tidligere trygge hjem jævnet med jorden. 246 km2 skov (ca. på størrelse med Langeland) er nedbrændt. 23.000 mennesker er evakueret.
Øjenvidner fortæller, at på mindre end fem minutter var alt omkring dem i flammer, og de måtte styrte af sted uden at få noget som helst med dem. Nu bor de i telte, som frivillige har doneret og opstillet til dem. Brandmænd kæmper stadig med at få de sidste 90% af branden under kontrol – godt hjulpet på vej af det kølige, fugtige vejr, der har afløst sidste uges hedebølge. Og mens de kæmper mod flammerne har otte af dem mistet deres eget hjem til naturens overvældende kræfter.
I morgen pakker vi vores kufferter igen og drager længere sydpå. Tanken om at besøge vinmarkerne små 50 kilometer nordøst herfra er sat i bero.
Vi kan heldigvis selv vælge, hvor vi har lyst til at overnatte i morgen nat.
Ikke alle er så heldige.
Ghostwriteren 2015
