Mathilde Bondo og Lasse Helner har et helt særligt forhold til Lundeborg, der siden midt 70’erne har været deres åndehul

Musikerne Lasse & Mathildes sommerspot i Lundeborg

Hvert år holder musikerparret Lasse & Mathilde sommerkoncert i den gamle pakhusgård på havnen i Lundeborg. Først boede de to på Midtfyn. For ti år siden flyttede de til Lundeborg. Og dét er der flere grunde til.
Vinden suser rundt i gården bag det gamle, hvide pakhus på Lundeborg Havn og truer med at blæse nodepapirerne op af Mathilde Bondos violinkasse. Det er her i gården, at Lasse & Mathilde skal afholde deres sommerkoncert d. 4. juli som startskud til Lundeborg Havnefest.
– Vi har haft tilknytning til Lundeborg, siden Lasse og jeg startede med at spille sammen i 1975. I sommeren 1978 hyrede vi en kutter herfra og sejlede Danmark rundt. Jeg var så søsyg. Men jeg er glad for at have dét med i min mindekasse. For ti år siden bosatte os i byen. Det er dejligt, og hver år markerer vi vores glæde over byen med en sommerkoncert, siger Mathilde Bondo.
Foruden Lasse & Mathildes eget band bestående af Alex Riel, Ole Fick og Wili Jønsson kommer Caroline S sejlende med Caroline Koret.

Lundeborg dengang

Da Lasse & Mathilde i gamle dage boede på Midtfyn og spillede på Midtfyns Festivalen i, kørte de altid til Lundeborg Havn, når de skulle puste ud.
– Så kørte vi ned til vodbinderen og hyggede os og drak lidt øl. Han havde et værksted, men også altid lidt øl i baglokalet, fortæller Lasse Helner.
– Han solgte også garn og fiskertøj, de der blå overalls, og islandske sweatre, supplerer Mathilde Bondo.
Nede på kroen raflede parret og snakkede med alle fiskerne.
– Dengang var der 40 fiskekuttere. Når klokken var fem om eftermiddagen, kom de tøffende ind alle sammen. Det var et fantastisk syn, husker Lasse Helner.
Også havnefesterne var et besøg værd. Og især den årligt tilbagevendende kapsejlads.
– Der blev ofte ballade. Fiskerne kunne blive voldsomme, hvis den ene mente, den anden havde snydt lidt. Og hvis karlene fra Hesselagergård eller Broholm også kom herned, kunne det blive rigtigt sjovt. Dem, der lavede ballade, blev kørte op til vejskiltet og sat af uden for bygrænsen, griner Lasse Helner.

Godsejeren og mumlerne

Lundeborg blev bygget i 1863 af godsejeren på Broholm. Historien går på, at godsejeren blev uvenner med Svendborg havn, fordi han ville ikke betale for at skibe kornet ud. Derfor byggede han sin egen havn og sit eget pakhus. Og så sejlede han kornet ud derfra.
– Så svarede amtet igen ved at nægte at lægge vejen og jernbanen ned forbi Lundeborg. Så godsejeren måtte selv betale vejen op til landevejen. Der har virkelig været krig, fortæller Lasse Helner.
Godsejeren ansatte hollændere og tyskere til at anlægge plantager i området. Og de lokale kunne ikke forstå, hvad de sagde.
– Så der er en lille del af byen, der stadig hedder Mumleby, siger Mathilde Bondo.

Lundeborg nu

I dag har byen ændret karakter, fordi fiskerne stort set er væk. Der er kun to garnfiskere og en enkelt ikke-hjemmehørende trawler tilbage. I forhold til beboerantal er der til gengæld mange enkeltmandsvirksomheder i Lundeborg.
– Jeg tror, de har søgt herned på grund af den særlige stemning. Lundeborg er jo nærmest en lille ø, når man kører gennem skoven. Der er kommet mange virkelig sjove mennesker herned. Vi har et fantastisk fællesskab. I stedet for at komme på besøg på vores yndlingssted, så er vi flyttet til vores yndlingssted, siger Lasse Helner.

Artikel fra Ugeavisen Svendborgs sommertillæg, juni 2019
Tekst og foto af Maja Rosendal Avnbøg