Forfatterinde Bodil Steensen-Leths sommerspot på Nordlangeland

Forfatterinden Bodil Steensen-Leth har mange historier i ærmet. Men det er sjældent, at hun ved, hvordan de skal slutte. Til gengæld ved hun godt, hvor hun skal gå hen for at få inspiration til komme i gang med skriveriet

I isvinteren 1659, da den svenske Kong Karl Gustav var på vej hjem fra krig mod Polen, gik han over isen og i land på Langeland. Men han var ventet af landsdommer Vincents Steensen fra Steensgård og hans mænd. Steensen blev dødeligt såret ved det, der kom til at hedde Slaget ved Andemosen. Han nåede hjem til godset, hvor han dog udåndede i sin elskede kone, Anne Holcks, arme. Anne Holck var en snu kvinde. Hun inviterede de sejrende svenskere til middag i hovedbygningen, drak dem fulde og kaldte på gårdens folk , der kom og slog svenskerne ihjel. Flere svenskere ankom dog til godset. Anne Holck blev fanget og lænket i et hundehus, hvor hun døde af sult.

Fortidsmennesker

Hele området omkring Steengaard Gods nord for Trankær er fuldt af historier. Og nogle af dem er ganske sande. Det kan skudhullerne i riddersalen på Steengaard Gods bevidne.
I godsets inspektørbolig bor forfatterinden Bodil Steensen-Leth, der for tolv år siden i samråd med sin nu afdøde mand overgav hovedbygningen til sin datter og svigersøn.
Forfatterinden går mange ture i skoven, der omkranser godset, for det er blandt andet her, naturens skønhed inspirerer hende.
Inspirationen kommer nemt til Bodil Steensen-Leth. Og hun ved aldrig, hvor historierne ender.
– Jeg ser skygger af noget, der kunne være fortidsmennesker. Så er det som om, historien bliver transformeret ind i min krop, og så kommer det ud gennem min blyant. Jeg ved ikke, hvor den evne kommer fra. Folk kan sige, at jeg er gal. Men jeg er ikke mere gal, end man godt må være, siger forfatterinden til ”Prinsesse af blodet”, der er filmatiseret med titlen ”En kongelig affære” med blandt andre Mads Mikkelsen på rollelisten.

Lyden af bølgerne ved Andemosen minder Bodil Steensen-Leth om hendes barndom

Minder om barndommen

Bodil Steensen-Leth har efter eget udsagn fortalt sig selv historier lige siden barndommen i Rantzausminde.
– Når det blev stormvejr, gik jeg ud på badebroen, og så stod jeg der i timevis og fortalt mig selv digte og dramaer, hvor jeg for eksempel var modstandskvinde, siger Bodil Steensen-Leth.
Forfatterinden har altid gået lange ture, hvor hun lytter til naturens lyde og indsnuser dens duft. Og så kan hun slet ikke undvære havets bølger.
– Stranden her ved Andemosen minder mig om min barndom. Det er ikke, fordi jeg er nostalgisk over for min barndom. Men lyden af bølger holder jeg af. Min far byggede en optimistjolle til mig, da jeg var barn. Og så sejlede jeg alene rundt derude i Rantzausminde. Nogle gange helt til Tåsinge. Han havde ikke bygget jollen rigtigt, så sænkekølen virkede ikke altid, og jeg måtte derfor undertiden svømme båden i land. Det var der aldrig én, der bekymrede sig om, husker Bodil Steensen-Leth.
Bodil Steensen-Leths strand nær godset er ikke som hendes barndomsstrand, der var vild og uciviliseret, ikke som nutidens strande der er fulde af stenglacis. Men Andemosen kalder på hende, så hver anden dag går hun rundt på stranden med sin elskede følgesvend, labradoren Sakki. Og når hun kommer hjem fra sit yndlingssted, er hun altid klar med flere historier.

Steensgaard Gods er ikke åben for publikum

Artikel fra Ugeavisen Svendborgs sommertillæg, juni 2019
Tekst og foto af Maja Rosendal Avnbøg