Gooood morning, Hurghada!

Besøg hos beduinerne

Vi bliver hentet foran hotellet af en Hyundai, der skal fragte os i convoy med en masse andre køretøjer til badebyen Hurgarda.
Grunden til denne sikkerhed er to overfor-hinanden-liggende landsbyer ved landevejen, der har været i total vendetta mod hinanden de sidste 60 år pga. et vådeskud, der desværre dræbte en af landsbyernes…geder. De fører nu jævnligt krig hen over vejen, hvor vi skal passere.
Der skulle efter sigende ikke længere være en risiko for udefrakommende, men det er convoy’en eller intet.

En af dagene i badebyen bliver vi hentet af en minibus med tre arabere. En af dem har et stort videokamera med. Adspurgt svarer han, at han skal optage til CNN.
Jaså…?!

Vi henter nogle flere folk, hvorefter vi kører gennem byen med 110 km/t, fordi de tre gutter på forsædet gejler hinanden totalt op, mens de synger og klapper til et bånd med en masse stressende, arabisk musik. Selv chaufføren er med på denne lille leg – altså at klappe med begge hænder i fuld fart.

Chaufføren pisker af sted ude i ørkenen – henover løst sand med 65 km/t og med otte turister, der klamrede sig fast til vognens inderside og to arabere på taget. Alt imens de til stadighed underholder med deres lille klappeleg.
Bilen sejler fra side til side, alt i mens chaufføren bare drejer nytteløst på rattet! Uden advarsel kører han op ad en bakke og nærmest lodret ned igen. Han vender sig grinende om mod os.
“Isn’t it fun?!”
Næh, faktisk ikke…

Vi gør et par stop i ørkenen for at se fatamorgana, træer og sandbanker, inden vi ankommer til en beduinlejr. Guiderne fortæller os, hvordan beduinerne lever afsondret fra omverdenen uden elektricitet og ure. Men han kommenterer ikke, hvorfor én af de små knægte så sidder og spiller Nintendo!

Bagefter får vi en ridetur på en kamel. Det er faktisk helt grinagtigt.
Hvor man på en elefant drejer fra side til side i kurvene, vipper man her frem og tilbage.
Hvis man tror, det er slemt, når dyret rejser sig op med én på ryggen, er det intet i sammenligning med, når det lægger sig ned igen. Man føler, man falder helt ned på halsen af den! Men sjovt er det helt sikkert.

Vi går rundt i landsbyen for at se beboerne og deres daglige gøremål så som brødbagning og tilvirkning af smykker. Desuden bliver vi introduceret for deres naturmedicin.

Efter en kort tur i området, hvor vi ser på træer, kameler og vandhuller, kommer vi tilbage til lejren, hvor beduinerne har lavet barbecue til os. Ris, kartofler i paprika, kofta, kylling, humus, tomatsalat og melon. MUMS!

Inden, vi forlader beduinbyen igen, er der sang og dans.

Grønne havskove

Vi bliver inviteret ud på en snorkletur i Det Røde Hav. Og en god tur er det.
Vi ser SÅ mange flotte koraller og svømmere: klovnefisk, papegøjefisk, kuglefisk, fløjtefisk og Napoleonsfisk samt 2 moræner. Det er utroligt, hvor meget man kan se bare ved at snorkle.
Så blågrønt vand, skønt det hedder Det Røde Hav. Tiden går sindssygt hurtigt, og før vi ser os om, er der serveret frokost i kahytten. Dejligt..

Vi gør holdt  ved en Bounty strand. Her svømmer vi langs kysten væk fra bådene. Mens vi ligger i vandet og snakker, lægger vores båd fra og sejler ud på havet!!
Sanne farer op af vandet og okser hen ad stranden. Jeg følger efter, men kan så se mindst én af vores rejsefæller stå i vandkanten henne ved bådene. Sanne bliver lidt befippet og virker overbevist om, at de vil efterlade os.
De kommer dog tilbage igen, og vi klatrer om bord. Hvad de sejlede ud for, får vi aldrig svar på…

Ghostwriteren-laidback, 1999