Tandens Tempel

Der er to ubeskriveligt lange køer i templet. Begge går de op ad den samme trappe. Ét trin i minuttet. Den højre kø bevæger sig hurtigere end den venstre. Flere turister bagest i venstre kø skifter og nærmest løber op ad trappen for at få en god plads. Jeg bliver stående i den langsomme kø. For jeg har fået et tip.

Temple of the Tooth ligger i byen Kandy og blev bygget i det 17. og 18. århundrede. Der er mange flotte rum med malerier, der skildrer hele Buddhas liv. Fra hans beskyttede tilværelse som prins til hans oplyste tilværelse som, ja Buddha.
Men inde i det helligste af det hellige står et overdådigt juvelbesat skrin. Og inden under skrinet – på en lotusblomst af guld – sidder Tanden fast i en spinkel holder.
Tusindvis af buddhistiske pilgrimme fra hele verden valfarter hvert år under den årlige festival Esala Perahera, hvor tanden er omdrejningspunkt, til templet for at få et glimt af skrinet .

Der lyder en spæd klokke, og vores kø begynder at bevæge sig stødt og roligt fremad.
Som en lang slange nærmest glider vi synkront op på templets 1. sal, hvor jeg nu ser, at rummet er delt på langs af et trægelænder. Folk fra trappens højre kø står pakket foran et bord med offergaver og kan derfra kun med straks hals få en fornemmelse af det syn, som vi andre fra venstre kø bevæger os hen imod. Tak for tippet.
Længere fremme langs væggen står flere vagter og højt rangerende munke rundt om en lille åbning i væggen. Køen fortsætter det adstadige tempo mod åbningen.

Det tager to sekunder at gå forbi vidunderet. Blinker man, går man glip af synet af guldskrinet, der lyser op i midten af rummet. Vagterne jager os fremad, fremad og formaner mig strengt til at holde mit kamera langt væk. Et foto derind ville alligevel være omsonst, fordi deres viftende arme fylder det meste af mit udsyn.
Og så er det hele overstået…
Men hér er så den tand, de går så usigeligt meget op i. En hjørnetand, som er Sri Lankas mest betydningsfulde buddhistiske levn. Og dét må den jo være, siden den ved Buddhas kremering blev fjernet fra hans mund og smuglet til Sri Lanka i en prinsesses hår.

Nu kan man jo ikke vide alt om alle mennesket. Og slet ikke den slags, der levede for virkelig mange år siden. Godt nok er der grund til at tro, at datidens mennesker var mindre af statur end os nulevende. Men derfor kan de jo godt have haft enorme tænder.
Især mænd, der vandrede alene rundt på sletterne skulle da have noget af forsvare sig med.

Men hvis dét, der kan ses på et forbudt foto af tanden, er en hjørnetand, må jeg medgive, at Buddha var en stor mand.
Eller osse må den komme fra en meget lille elefantunge. Eller måske en sabeltigeruge.