Guide i Sri Lanka
På min rundrejse i Sri Lanka mødte jeg guiden, hvis kælenavn er Subash.
Helt fra starten stod det mig klart, at han var utroligt glad for sit job og havde en allestedsnærværende kærlighed til sit land.
Her er hans historie.
Helt fra start har jeg elsket dette erhverv. I mine yngre år var jeg hotelreceptionist og mødte guider, som rejste fra sted til sted med kunderne.
Jeg kommer fra et landbrugsområde, hvor ingen taler engelsk.
I skolen var jeg ikke særlig god – især ikke til matematik. Men min passion var engelsk. Og det var svært at lære det godt i mit lokalområde.
Så hver gang jeg møder nye mennesker, er det en stor mulighed for mig til at lære ordentligt engelsk og derved blive en bedre guide.
Jeg fik min guide-licens i 2004, og jeg har nu arbejdet med grupperejser i 11 år.
Det er meget sjældent at jeg har dårlige oplevelser med gæsterne. Jeg er meget oprigtig, lige ud af landevejen. Jeg siger ikke én ting og gør noget andet. Det kan folk godt lide.
En gang imellem fornærmer og kritiserer folk mig. Men mine intentioner er altid gode. Folks måde at være på kan ikke gøre mig ulykkelig. For at være guide er ikke mit job. Det er min passion.
Nu til dags ønsker singaleserne mere end nogensinde at følge den europæiske livsstil.
Det resulterer nogle gange i ting, der er vanvittige for vores land – som for eksempel narko.
Turisme er for det meste en god ting. Men jeg vil gerne sige én ting til vores gæster:
Lad være med at forsøge at ændre Sri Lanka. Hav ikke for meget indflydelse på den lokale kultur. Lad os følge vores egen vej. Bare kom og besøg os.
Hvis vi alle følger den vestlige metode med at rydde junglen og bygge store hoteller, så vil der i fremtiden ikke være nogen grund til at komme til Sri Lanka. For så vil Sri Lanka være præcis som et europæisk land.
For at undgå dette bliver vi nødt til at evaluere vores land og undervise de lokale folk først.
Vi skal uddanne gode guider og lære dem om vores rige kultur. Kun da kan vi lade dem håndtere gæsterne og lære dem om Sri Lankas historie, kultur og natur.
Nogle gæster ønsker at holder sig til det planlagte program hele tiden uden at ændre noget som helst. Men en gang imellem kan vi gøre noget mere og række ud over programmet for at gøre gæsterne glade.
Turisterne medbringer mange penge til Sri Lanka og det er dem, der sørger for, at vi har et job. Det er deres fortjeneste, at vi kan brødføde vores familier.
Det koster ikke os noget at gøre lidt ekstra. Det er bare en venlig gestus – der skal ikke så meget til.
De folk, der besøger Sri Lanka fra Vesten, har en fuldstændig anden kultur end vores.
Måske har de aldrig set, hvordan singaleserne tager et ”spand-bad” i floden.
Hvis jeg har tiden til at tage mine gæster hen for at se dette, får de en helt anden oplevelse og det tilfører mere kolorit til turen.
Eller hvis vi tager til tsunami foto-museet og tsunami-Buddhaen – her får de en vældig følelsesmæssig oplevelse efter at have hørt historien om toget, der blev skyllet væk.
Når man gør den slags små ekstra ting, kan det åben op for samtaler, der stikker i mange retninger.
Derudover vokser vores troværdighed og relationen til gæsterne. Og dét er meget vigtigt.
Nogle guider synes måske ikke, det er vigtigt, fordi turisterne kun er her kort tid, og at de vil glemme det hele bagefter. Men de glemmer det ikke!
Det er en spændende del af det at være guide – at sørge for at gæsterne er glade og så vidt muligt at opfylde deres ønsker. For så vil de huske.
Rejseplanerne er lavet af lokale bureauer.
Dem, der sidder på kontoret, har ikke megen rejseerfaring. De rejser ikke rundt, før de designer en rundrejse. Nogle gange kender de slet ikke afstanden mellem stederne. De propper en masse ting ind i programmet, og så kan det være meget svært for guiderne at holde tidsplanen.
Det ville være bedre, hvis de rådfører sig med guiderne, for vi rejser hele tiden og har en større viden om de faktiske forhold.
I den nordlige del af landet er de endnu ikke klar til masseturismen. Der er ikke nok hoteller. Der er kun et par enkelte, og de er altid fuldt besatte.
Vejene er meget smalle, men de er asfalterede og gode.
Jaffna er et godt område, varmere end sydpå men mindre fugtigt.
Kulturen er anderledes med mange tamiler og store hindutempler. Selv maden er anderledes – mere indisk.
Tilstedeværelsen af den singalesiske hær er stadig markant i området nordpå, men der er ikke farligt. Tamilerne er ikke vilde med singaleserne, men de byder turisterne velkommen.
Da jeg startede som guide, var der kun lidt turisme i Sri Lanka, fordi der var ballade i landet.
På trods af problemenerne og faren ville jeg ikke have et andet job. Jeg ville blive i turistbranchen.
I den periode mødte jeg mange smukke og gode mennesker, hvis historier inspirerede mig meget og gav mig modet til at fortsætte mit arbejde.
