Goood morning, Luxor!

Vi skal videre med fly til Luxor.
Idet vi stiger ud af flyet fra Cairo til Luxor, rammer hedebølgen os med et brag. Vi får fortalt, at temperaturen i løbet af dagen havde sneget sig op på 48°.
Her til aften, da vi ankommer, er det blæst op en hel del, og temperaturen er faldet til 43!

Pga. varmen skal vi tidligt op. Det er overskyet – dejligt!! Vores danske guide tager os til Karnak-templet, hvor vi ser smukke statuer af Ramses d. II, en søjlehal med hieroglyffer og historiske billeder.
Et sted i templet står en lav søjle med en stor skarabæ i granit. For egypterne er skarabæen et helligt dyr. Guiden fortæller, at der var almindeligt for folk i gamle dage at ønske nogen bestemt, hvorpå de gik rundt om billen netop dét antal gange – mod urets retning – som svarede til netop dét ønske, de havde, for til sidst at klaske granitbillen i enden.
Fire gange rundt opfylder ens ønske om at blive gift. Fem gange rundt, hvis man vil have børn. Syv gange rundt, hvis man ønsker at blive skilt fra sin mand etc. Man vælger kun ét ønske ad gangen.
Overtroiske som vi er, går vi begge to rundt om søjlen med skarabæen med hver vores hemmelige ønske.

Kongernes Dal

Op kl. 5!! Vi skal over til Vestbredden af Nilen. Der i ørkenen ligger Kongernes Dal. Det er her alle Faraoerne blev begravet, og hvor Howard Carter fandt Tutankhamons uberørte gravkammer, hvis indhold vi så i Cairo.

Der er meget goldt og hedt her i ørkenen. Og selvom vi er her meget tidligt, er her allerede en del mennesker. Alle dagens besøgende kører sammen fra indgangen til området op til gravkamrene i små tivolitog.
Et af vores stop er nogle adelsmandsgrave. Disse er meget mere hverdagsagtige og fortæller almindelige historier om den begravede, der har arbejdet for Faraoen.
De er fascinerende på deres egen måde. Vi får en demonstration på, hvordan de dengang brugte solens stråler, der spejlede sig i sølv- og guldplader, til at oplyse gravene, så håndværkerne kunne se at dekorere dem.

Rundt omkring gravene ligger en landsby. Her har de gamle gravrøvere med familier efter sigende slået sig ned. Her er meget primitivt, men de har dog en skole, en traktor og en motorcykel!
En af indbyggerne kommer helt tæt hen til mig. Han stikker hånden ind under sin galabia og trækker en lille pakke ud. Det er et eller andet indsvøbt i avispapir. Mens han går ved min side, åbner han pakken og trækker nænsomt en genstand ud. For mig at se, er det en rød knækket teglsten. På den er malet et motiv med klare farver. Hans snigende bevægelser, indpakningen og hele situationen fortæller mig, at han prøver at overbevise mig om, at han tilbyder mig en meget sjælden antikvitet.
Jeg mærker latteren boble i min mave, og jeg må holde mig for munden og vende hovedet væk, mens jeg mumler nej tak.
For aldrig i mit liv har jeg set en nyere teglsten med friskere maling!!

Ghostwriteren-laidback, 1999