Ghostwriteren Laidback – en rejseblog
  • Forside
  • Blog
  • Indsigt
    • Afrika
      • Egypten
        • Gooood morning, Cairo!
        • Goood morning, Hurghada
        • Gooood morning, Luxor!
        • Gooood morning, Alexandria!
    • Asien
      • Kina
        • Beijing i sne
        • Hverdagen i Beijing
      • Malaysia
        • Døden har sorte øjne
      • Sri Lanka
        • Tandens tempel
      • Thailand
        • Blandt opiumsdyrkere i Nordthailand
        • Vegetarfestival i Phuket Town
    • Europa
      • Tidsløse Mont Saint-Michel
      • På visit i Storhertugdømmet Luxembourg
    • Nordamerika
      • USA
        • Tankevækkende udstilling i Texas
        • Krewe of Boo parade i New Orleans
        • Rød nattehimmel over Californien
        • Tåget intuition i Battle Rock
        • Surfer Duke fra Waikiki
      • Guatemala
        • Den hellige mannequindukke San Simón
        • Halshuggede haner i Todos Santos
    • Skandinavien
      • Gendarmstien – før og nu
      • Guldvask i Lapland
  • Postkort
    • Voodoo’en lever i New Orleans
    • Garden District – Hvor historien trækker vejret
    • Tudor City – Tidløshed midt på Manhattan
    • Kinesisk håndværk
    • Om at bo i et postkort
    • Hvad skal man se i …
      • … Cairo
      • … Luxor
      • … Mexico City
    • London med Far
      • – til fods
      • – i swing club
      • – på cykel
    • Julemarkeder
      • Julemarked i Smilets By
      • Julemarked Alten Markt
      • Fire øvrige julemarkeder i Kiel
  • Mød de lokale
    • Indien i Sønderborg
    • Ravjægeren
    • De legendariske piloter Nungesser og Coli
    • Guide i Sri Lanka
    • Den vise hindu
    • Sydfynske kendissers sommerspots
      • Lasse & Mathildes Lundeborg
      • Claus Holms Lehnskov
      • Claus Dreyers Svendborg
      • Bodil Steensen-Leths Nordlangeland
      • Sebastian Åris’ Svendborg
      • Lasse Kjær Møllers Gudme
  • Vandring
    • Učka Nature Park, Kroatien
    • Plitvice Lakes Nationalpark
    • Hærvejen
    • Gendarmstien
      • Gendarmstien etape 1 – Padborg til Rinkenæs
      • Gendarmstien etape 2 – Rinkenæs til Gammelgab
      • Gendarmstien etape 3 – Gammelgab til Sønderborg
      • Gendarmstien etape 4 – Sønderborg til Skovby
    • Fjällräven Classic
      • Fjällräven Classic – et vandreevent
      • Fjällräven Classic 2018 – 1. etape
      • Fjällräven Classic 2018 – 2. etape
      • Fjällräven Classic 2018 – 3. etape
      • Hvad skal man have med på en vandretur med overnatning?
        • Pakkeliste til Fjällräven Classic
      • Fjällräven Classic Danmark – Den Sociale Vandretur
      • Fjällräven Classic – de frivillige
      • Fjällräven Classic – Logistik
      • Fjällräven Classic – forplejning
      • Fjällräven Classic – miljøbevidsthed
08/03/201707/09/2023

Hvad skal man se i Mexico City

This post is part of a series called Hvad skal man se
Show More Posts
  • Hvad skal man se i Cairo
  • Hvad skal man se i Luxor
  • Hvad skal man se i Mexico City
Postkort fra Mexico

Hvad skal man se i Mexico City?

Der er visse ting, man bare må se, når man er i Mexico City.
Så følg med på sightseeing – både i byen og lidt udenfor

1. Museo Nacional de Antropología

Det anbefales i de fleste rejseguider, at man starter sin Mexico-rundrejse på Antropologisk Museum. Det vil jeg absolut tilslutte mig.
Mange lader sig afskrække af det lidt støvede og videnskabelige ord “antropologi”.
Men lad mig med det samme slå fast, at museet er alt andet end støvet og kedeligt.

Som ved så mange andre store seværdigheder gælder det også her om at mestre begrænsningens svære kunst.
Så med mindre man har flere dage til sin rådighed, bør man vælge de regioner af Mexico, der har ens allerstørste interesse. Og så udelukkende koncentrere sig om dem.
Ved indgangen kan man vælge mellem forskellige guidemuligheder: En personlig, en i tekst eller en audiophone på mange sprog. Eller man kan nøjes med Lonely Planet som sin følgesvend.

Mit første interesseområde var Téotihuacan – den gamle hovedstad berømt for sine to store pyramider.
Udover store reproduktioner af deres udsmykninger har museet en nøjagtig kopi i miniformat af hele området med pyramider, templer, paladser mm.

Et andet delområde er indianerne.
Utroligt, som de mange indianerkulturer i Mexico udtrykte sig forskelligt.

Nogen af dem brugte tegneserieagtige figurer grænsende til det barnlige. Andre gjorde meget ud af de afbillede figurer og gudernes ansigtsudtryk og klædedragter. Nogen var meget dyrefikserede, mens andre igen var meget makabre med malerier af vold, drab, skeletter og anden uhygge.

Man må endelig ikke snyde sig selv for at gå udenfor.
De fleste områder i stueetagen har virkelig gjort noget ud af udsmykningen i deres udendørsafdeling. Man føler sig henført til tiden for de første antropologer, der gjorde spændende fund i regnskoven.
Her er meget frodigt. Og mellem grenenes grønne gardiner ser man pludselig et ældgammelt ,forladt stentempel med udskårne hoveder af de mange guder.

Glem ikke at afholde den tiltrængte pause i museumscaféen. Særligt deres cinnamon bread – kanelbrød – kan anbefales. De smager vidunderligt og kan gøre det ud for et helt måltid.
Slut besøget af i museumsbutikken, hvor der sælges billeder, bøger, videoer, delikatesser, tøj og kopier af ting, man ikke anede, man stod og manglede i sit hjem.

Kopi af jungletempel
Farlige, indianske guder
Maya-indianer
Hugget i én sten
Maya-udsmykning
Mini Téotihuacan

2. Teotihuacán – stedet, hvor mennesker blev guder

Man kan sagtens tage på sightseeing hertil på egen hånd uden problemer.
Jeg valgte dog for en gangs skyld at alliere mig med en lokal guide. Dels for at være sikker på at få set det væsentligste af dette 20 kvadratkilometer store område. Dels for at slippe for selv at skulle læse om templer, pyramider og andre bygninger i en guidebog, mens jeg gik rundt derude.
Guiden hed Fidél og var en overordentlig charmerende, ældre herre med humor, vid og et fremragende engelsk.

Vi startede turen ved La Ciudadela (Citadellet) – et forsænket torv med templet Quetzalcóatl kendt for facaderelieffer med forskellige motiver af slange og regnguden Tlaloc.
Ved derefter at vandre ad Avenida de los Muertos (De Dødes Boulevard) over Rio San Juan kom vi op til Pirámide del Sol (Solens Pyramide).
Det er verdens tredje største pyramide. Der er 248 trin op til toppen, hvor templet en gang lå i 64 meters højde.
Det er hårdt arbejde at begive sig op til toppen. Trinnene er høje, og luften tynd.
Men det er hele turen værd.

Fra toppen er der en fantastisk udsigt – ikke kun over pyramideområdet, men også over hele den tilstødende egn.
Stemningen deroppe er næsten andægtig; alle besøgende bliver stille som på et bibliotek. De finder ind til et særligt sted i dem selv; flere sidder endda og mediterer.
Det siges, at hvis man bestiger Solens Pyramide, lægges der 10 år til ens levetid.

Solens pyramide, Teochiuacan
Solens pyramide, Teotihuacán

For enden af De Dødes Boulevard ligger Pirámide de la Luna (Månens Pyramide). Den er ikke så stor og imponerende som Solens. Og den er sværere at bestige, eftersom at toppen ikke består af reelle trin men derimod kampesten i forskellige størrelser, man nærmest skal kravle på alle fire op ad.

Inden man når til udgangen, går man forbi de gamle freskomalerier på Palacio de los Jaguares (Jaguarpaladset) samt andre bygninger, der er under rekonstruktion.
Her ligger også Palacio de Quetzalpapalotz (Sommerfuglepaladset) med velbevarede vægmalerier og relieffer af fugle og sommerfugle.

Udover pyramiderne gør guiden gerne flere stop i området. Der kan være tale om tequilabryggerier, Obsidiana-sliberier (Black Diamond) og optræden af  Voladores (De Flyvende Fuglemænd).

Man kan sagtens bruge en hel dag i området, men nogle timer kan også gøre det. Husk blot vand, solcreme og hat. Solen er skarp heroppe, og skygge er der ikke meget af.

Pyramideområdet Teotihuacán
Udsmykning på Jaguartemplet
Guiden Fidél
Solens Pyramide i Teothiuacán
Snurrende fuglemænd
Fuglemand

3. Xochimilco – De Flydende Haver

Stedet er den sidste rest af de indianske sø-byer.
Hertil valfarter lokalbefolkningen – særligt om søndagen – for at slappe af og hygge sig med hele familien over den medbragte frokostkurv på de farvestrålende og blomstersmykkede både – trajineras. Skønt mange både af denne slags sejler rundt på kanalerne, er der forbavsende stille; bådene har ingen motor, men stages rundt af unge skippere med lange årer.

Og selvom der kun er 10-15 km til det larmende centrum af Mexico City, er luften frisk og dejlig; en lease for lungerne efter storbyens forurening og smog. Man føler sig hensat til en helt anden tid, hvor al trafik og handel foregik i disse kanaler.
For man ser stadig små både med store gryder i midten, hvorfra man kan få sig et mættende måltid.

Skulle man alligevel synes, der bliver for stille, kan man altid få et marimba- eller mariachiband til at spille og synge sørgmodige serenader for sig.
Langs kanalerne ligger mange skønne villaer med frodige haver helt ned til vandet. Og man passerer ind til flere væksthuse på sin vej. Her kan man gøre holdt og indsnuse den liflige duft af alverdens blomster. Eller man kan købe små skulpturer og springvand med hjem til haven.

Men også her i idyllen kan man finde det bizarre.
En ældre mand har i sin have på en lille ø ophængt dukker i alle træerne. Det lyder tilforladelig nok. Men det er det langt fra.
Dukkerne er enten helt nøgne eller har iturevet tøj. De er beskidte og uredte. Nogen mangler en arm, et ben eller et øje. Andre sågar hele hovedet og alle lemmerne.
Manden selv siger, at de holder ham med selskab. Og han vil hellere end gerne vise sin kuriøse samling frem.

Efter at have fået mættet sit sind med en fredsfyldt ro, kan man på vejen tilbage til storbyen gøre holdt på det store marked på Nuevo León. Her kan man købe alt – undtagen souvenirs.
Især deres eksotiske frugter, der ligger kunstfærdigt opstablet, er et køb værd.

Det er nemt at komme frem og tilbage til Xochimilco med metro og lokaltoget. Og det giver én god mulighed for at studere mexicanerne og den evige strøm af sælgere i togene.
Men hav lidt tålmodighed. Især om søndagen er der trængsel. Og man risikerer at skulle lade flere tog køre fyldte fra perronen, før man kan få sig en plads.

Ghostwriteren – fuldstændig laidback

Ghostwriteren-laidback, 2005

 

 

Posted in Postkort
Leave a comment
  • Facebook

Post navigation

   Surfer Duke fra Waikiki
Guide i Sri Lanka   

You may also like

Voodoo’en lever i New Orleans

Continue Reading

Garden District – Hvor historien trækker vejret

Continue Reading

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Om ghostwriteren – laidback

Mont Saint-Michel, Frankrig
Mont Saint-Michel, Frankrig

Jeg har rejst alene, siden jeg var 18 år. Og jeg er langt fra færdig.

Følg med  mig ud i verden og få indblik i, hvordan jeg oplever den.

Vandretur, storbyferie, road trip –  formen er ligegyldig.
Det vigtige ligger i at opleve, opdage og blive klogere – på verden og på sig selv.

Jeg håber, du bliver inspireret.

 

Facebook
Instagram

Sri Lanka

Tandens Tempel

Oregon, USA

Tågen letter ved Battle Rock
Følg din intuition

Mexico

Pyramideområdet Teotihuacán

Kinesisk hverdag

Børnehavebørn i Beijing
Børnehavebørn i Beijing

4 kontinenter udforsket
36 lande besøgt

Besøg mine sociale medier

Facebook
Instagram

© Theme by Purethemes.net. All Rights Reserved.